En hjælpende hånd til kirkeuglen fra Nordjylland

 En hjælpende hånd til kirkeuglen fra Nordjylland

Den truede kirkeugle er stærkt overrepræsenteret i Nordjylland - således lever 80 ud af Danmarks i alt 100 eksemplarer i Vesthimmerland.

Det har fået et redningsprojekt på benene. Kirkeuglen er ved at uddø i den danske natur, skriver Dansk Ornitologisk Forening i deres medlemsblad, Fugle og Natur.

På baggrund af en række undersøgelser i Aars, kommer forskere fra Århus og Københavns Universitet med en tretrinsraket for at redde den lille ugle:

  • 1) Sørge for, at der er tilstrækkeligt med føde til rådighed for uglerne,

  • 2) øget fodring i yngletiden og

  • 3) sikring af områderne omkring redestederne.
  • - I bedste fald overlever kun godt halvdelen af ungerne til de bliver selvstændige, skriver proejktets fire initiativtagere i Fugle og Natur mandag.

    Der er blevet oprettet en såkaldt teknikergruppe på baggrund af undersøgelserne i forskningsprojektet. I teknikergruppen sidder repræsentanter fra Vesthimmerlands Landboforening, Vesthimmerlands Kommune og Miljøcenter Aalborg, der sammen med de fire initiativtagere fra Københavns og Århus Universitet skal sikre kirkeuglens overlevelse i Danmark.


    Seneste nyt

    fra Nordjylland