En person i livsfare efter knivstikkeri i Aalborg sidst på eftermiddagen

To personer er kommet til skade ved et knivstikkeri ved Vejgård i Aalborg. Den enes tilstand er kritisk.

<b>I livsfare efter knivstikkeri</b>
TV2/Nord erfarer, at der mandag eftermiddag kl. 16.30 fandt et knivstikkeri sted på Tove Ditlevsens Vej i Aalborg.
To personer, som begge er først i trediverne, blev stukket ned. Den ene blev ramt i brystet og er nu i livsfare. Den anden blev ramt i armen.

<b>31-årig anholdt</b>
En mand på 31 år er nu anholdt i sagen, oplyser Nordjyllands Politi til TV2/Nord. Motivet til opgøret menes at være jalousi.
- Tilsyneladende handler det om jalousi. Gerningsmanden har opsøgt de to mænd i højhuset, fordi der var noget ballade omkring hans tidligere kæreste, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

<b>Kendt af politiet</b>
Både ofrene og den formodede gerningsmand er i forvejen kendt af politiet.

TV2/Nord følger sagen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord