En sejr til White Hawks og et nederlag til Pirates

For det ene nordjyske ishockeyhold var fredag en god aften. Frederikshavn White Hawks hentede en sejr med hjem, da de på udebane mødte Esbjerg. Anderledes så det ud for Aalborg Pirates, som led et stort nederlag i Odense.

Frederikshavn White Hawks hentede en sejr i Metal Ligaen, da de mødte Esbjerg på udebane fredag aften. Kampen endte 3-2 til frederikshavnerne, som dermed har 80 point i Metal Ligaen, hvor de ligger på førstepladsen. Målene blev scoret af Jacob Dahlström, Mathias Bau Hansen og Niclas Edman.

Lige så godt gik det ikke for Aalborg Pirates fredag aften, da de mødte Odense på udebane. Piraterne tabte 13-0, hvilket betyder, at de ligger på niendepladsen med 43 point. Det eneste hold der ligger længere nede i ligaen er Herlev Eagles. I første periode scorede Odense 4 mål, og da 2. periode sluttede, var Aalborg Pirates bagud 10-0. De sidste tre mål blev scoret i 3. periode.


Seneste nyt

fra Nordjylland