Den 5. oktober blev Aalborg Universitetets satellit AAUSAT5 sendt i kredsløb om jorden fra Den Internationale Rumstation. Indtil videre har de ingeniørstuderene fra Aalborg Universitet ikke haft mulighed for at komme i kontakt med satellitten, men det har radioamatører længere nede i Europa, og de hjælper nu de studerende.

Aalborg ligger upraktisk højt mod nord i forhold til den bane, som satellitten befinder sig i, så Aalborg har ikke fået skabt den ønskede kontakt. I stedet har Aalborg Universitet sendt specialudstyr ned til den tyske radioamatør Mike "DK3WN" Rupprecht i Brombachtal syd for Frankfurt, der har været i kontakt med satellitten. Han skal fungere som bindeled mellem de studerendes kontrolcenter i Aalborg og satellitten i rummet, når den passerer hen over Europa. Den utradionelle løsning har vist sig at fungere.

- Vi har fejret med champagne, at det er lykkedes os både at høre satellitten og sende kommandoer til den. Vi var skuffede over, at der ikke var kontakt i starten, men vi har ikke på noget tidspunkt været ved at miste modet. Der har hele tiden været små fremskridt, som vi har arbejdet videre med trin for trin, siger fjerdeårs-ingeniørstuderende Anders Kalør fra AAUSAT5-teamet.

Det har været nogle hektiske, og det at de ikke har kunne skabe kontakt til satellitten har blot gjort ugerne mere lærerige.

- Jeg har lært mere om radiokommunikation de seneste tre uger end på hele resten af studiet. Så som uddannelse har det været perfekt. Hvis det hele havde fungeret fra begyndelsen, ville vores interesse jo være dalet efter den første uge med satellitten, siger Lasse Bromose, der også er ingeniørstuderende på Aalborg Universitet.

De studerende kan nu kommunikere med satellitten, der kan modtage og svare på kommandoer, der er sendt fra Aalborg. Det gør, at de kan omprogrammere radiosender og modtager ombord, for at optimere forbindelsen.

Nu hvor kontakten er etableret, fortsætter jagten på borbedringer. Det næste store mål er at finde ud af, om satellitten som planlagt er i stand til at registrere skibe i de farvande, den overflyver. Samt om den i givet fald kan sende oplysninger om skibenes positioner ned til kontrolcentret.

- Vores placering i Aalborg er næppe hele forklaringen på de problemer, vi oplever med at få stabil forbindelse til AAUSAT5. Derfor gransker vi de date, vi får hjem, fordi de kan være med til at afdække konkrete problemer. Både for at vi kan prøve at få dem løst, men også så vi kan tage erfaringerne med i udviklingen af efterfølgeren AAUSAT6, siger ingeniørstuderende Anders Kalør.