Endnu en brand på Rasmus Raskvej

02:05

Foto: Henriette Maj Pedersen

Foto: Henriette Maj Pedersen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 5

Rasmus Raskvej i Brønderslev har været plaget af påsatte brande. Nu er den gal igen.

Endnu engang har der været udbrudt brand på Rasmus Raskvej i Brønderslev.

Branden brød ud i og ved en container ved siden af boligblokken. Politiet fik meldingen klokken 03.33 tirsdag nat.

Politiet var på stedet og tog DNA-tests af en dunk, som muligvis har indeholdt benzin.

Om den nye brand er påsat, vides ikke endnu.

- Det er for tidligt at sige noget endnu, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Beck til TV2/Nord.

Nordjyllands Politi anholdte og sigtede den 16. december en 39-årig mand for syv påsatte brande på Rasmus Raskvej, men han blev senere løsladt.