Endnu en har set ulven

For få dage siden så en jæger i Tranum Klitplantage, hvad han mener er en ulv. Nu er dyret set cirka ti kilometer længere mod vest i Langdal Plantage.

Det skriver Nordjyske.dk.

- Det var et stort ulvelignende dyr med en lang pels og tynde ben. Dyret var større end en almindelig schæferhund, fortæller Per Kjeldgaard fra Brovst.

Han opdagede dyret, da han om sidst på dagen var ude og ride en tur i skoven.

- Det var ved at blive mørkt og afstanden var omkring 40 meter, så jeg kunne ikke se detaljerne ordentligt. Men dyret hvæsede af mig, inden det forsvandt ind i skoven, siger Per Kjeldgaard.

Han kontaktede Naturstyrelsen for at fortælle om den usædvanlige observation. Vildtkonsulent Peter Have tvivler dog stadig på, at det er en ulv folk ser. Han tror i stedet der kan være tale op en bortløben slædehund, men opfordrer til at kontakte Naturstyrelsen, hvis man ser et ulveligende dyr.


Seneste nyt

fra Nordjylland