TV2 Nord

Endnu en påsat brand i Brønderslev

Branden gik kund ud over disse aviser. Den nåede aldrig at få fat på bygningerne. Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

1 af 2

Tirsdag aften blev der sat ild til aviser på banegården i Brønderslev. Brønderslev har på det seneste været plaget af påsatte brande.

Tidligere er det gået ud over boligblokke, men tirsdag aften var det banegården, der stod for skud.

Omkring klokken 20 blev politiet alarmeret, fordi nogle unge mennesker havde sat ild til nogle aviser på perronen på banegården i Brønderslev. Ilden nåede dog aldrig at udvikle sig til noget alvorligt. Men det kunne været blevet alvorligt, og netop fordi der har været meget brande i Brønderslev er politiet oppe på mærkerne.

- Vi er i forvejen opmærksomme, når vi er ude, men vi mener ikke, at de her brande har noget med hinanden at gøre. Men vi kan selvfølgelig ikke afvise det, siger Claus Kjær-Pedersen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Politiet efterforsker branden på banegården, men er fortsat på bar bund.

Har du et godt tip?