Endnu en uafgjort til AaB

AaB har efter aftenens udekamp mod AC Horsens endnu ikke vundet en kamp i denne sæson af Superligaen.

AaB var sultne efter deres første sejr i denne sæson af Alka Superligaen, da de skulle spille ude mod AC Horsens. Desværre lader aalborgensernes forløsning stadig vente på sig, efter kampen endte 0-0.

Det betyder, at AaB nu har fire point efter fem kampe og på nuværende tidspunkt tidspunkt indtager en 12. plads i Superligaen, hvor de endda kan nå at dale længere ned, når denne spillerunde er afsluttet.

Kampen mod Horsens var en meget chanceløs en af slagsen og lignede allerede fra start en nulløsning.

Første halvleg bød på meget få skud på mål fra begge hold. 

I anden halvleg kom AaB's mandskab lidt mere op i gear, og der faldt enkelte chancer af til Filip Lesniak og Jannik Pohl. 

Ingen af spillerne formåede dog at afslutte ordentligt, og AaB måtte gå derfra med endnu en uafgjort kamp.

Næste kamp er den 26. august hjemme mod AGF klokken 17.30.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland