Endnu et moselig i Jerslev

Et tredje kranie er dukket op i udgravningerne ved Jerslev i Nordjylland. Der er som med de to andre formentlig tale om en person i den sene juvenile alder, dvs. en stor teenager. Foto: Anders Graverholt Nielsen

Arkæolog Sidsel Wåhlin arbejder forsigtigt med en samling dyreknogler, som er fundet i tørvegraven med det tredje kranie. Foto: Anders Graverholt Nielsen

Tandslidet på seksårstanden taler sit tydelige sprog: Det var hård kost at leve i jernalderen ... Foto: Anders Graverholt Nielsen

1 af 3

Fund af endnu et kranie i Jerslev kan give uvurderlig ny viden om jernalderen.

-Jeg er helt oppe og køre. Det er rigtig, rigtig stort, siger Sidsel Wåhlin, museumsinspektør ved Vendsyssel Historiske Museum.

Det lignede ellers et enkeltstående fund, da to moselig blev opdaget på en mark i Jerslev i sidste uge. Nu viser det sig, at der formentlig er tale om flere tørvegrave med tydelige trækonstruktioner, hvilket ifølge museumsinspektøren er helt fantastisk.

-Vi kan lave en masse analyser og få helt ny viden om samfundet på den tid, siger Sidsel Wåhlin.

Det tredje moselig er blevet fundet et stykke fra de andre, og Sidsel Wåhlin glæder sig til at undersøge, om der er flere moselig i de gamle nedgravninger i mosen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord