Endnu intet motiv til masseslagsmål

Nordjyllands Politi er ikke kommet nærmere en forklaring på søndagens masselslagsmål i centrum af Aalborg.

Centrum af Aalborg lagde i går eftermiddag brosten til et masseslagsmål mellem unge med relation til Bandidos og en gruppe, der hovedsagligt består af andengenerations-
indvandrere fra Brønderslev. Første omgang foregik foran dansebaren Maxim, hvorefter kampen fortsatte til et område under Limfjordsbroen. Politiet anholdte 12 yngre mænd. Alle er nu løsladt. Fire er dog sigtet for at være i besiddelse af våben. Desuden er 11 sigtet for at deltage i slagsmålet

- De anholdte har ikke været særlig meddelsomme, så derfor kan vi ikke sige noget om motivet for masseslagsmålet, siger vagtchef Åge Pedersen fra Nordjyllands Politi.

Udover pistolen blev fire knive og dele til et oversavet jagtgevær beslagt af Politiet. Ingen kom alvorlig til skade under slagsmålet. Søndag aften ransagede man desuden flere adresser. Ingen kom alvorlig til skade under slagsmålet.

- Når to grupperinger af den art støder sammen, tager vi det meget alvorligt. Vi er meget opmærksomme på, hvad der sker i disse miljøer, og om der kan komme flere episoder, siger Åge Pedersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland