Endnu to på kontrakt hos AaB Ishockey

AaB Ishockey har skrevet kontrakt med endnu to spillere Foto: TV2/Nord

AaB Ishockey har skrevet kontrakt med endnu to spillere. Mads Møller og Rasmus Olsen har begge fået to-årige kontrakter.

- Endnu to nøglespillere er på kontrakt, og det betyder, at vi efterhånden kan præsentere en dansk besætning på højeste niveau, siger Frederik Åkesson.

- Med udgangspunkt i det defensive arbejde er Mads Møller med sin fysik og erfaring medvirkende til et bæredygtigt fundament, og i offensiven har Mads også et godt skud, som vi skal benytte os af.

Både Mads Møller og Rasmus Olsen har tidligere været med omkring det danske landshold, og Frederik Åkesson fremhæver også Rasmus Olsens kvaliteter.

- Der fås ikke en bedre soldat end Rasmus Olsen. Han tackler, skyder og skøjter og er med sin energi og arbejdsindsats en forbilledlig holdspiller.

Aftalerne med 29-årige Mads Møller og 30-årige Rasmus Olsen har udløb 30. juni 2013.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord