Energidebatten taget til Christiansborg

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Fire nordjyske borgmestre drog mandag til Christiansborg for at debattere energi i Nordjylland og flådestationens fremtid.

Klimaordførerne, energiordførerne, medlemmerne af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget samt de nordjyske folketingsmedlemmer blev tirsdag samlet til debat med fire nordjyske borgmestre. Arne Boelt fra Hjørring, Mogens Gade fra Jammerbugt, Lene Hansen fra Brønderslev og Lars Møller fra Frederikshavn vil have flådestationen i Frederikshavn og nordjysk energi på dagsordnen.

- Vi vil gerne sætte turbo på den grønne vækst og udvikling af nye, grønne arbejdspladser, men der er en del barrierer i lovgivningen for, at vi kan optimere udbygningen af den vedvarende energi. Formålet med tirsdagens møde er at opfordre Folketinget til at bryde de barrierer, så vi kan komme i gang, siger borgmester Lene Hansen.

Også Flådestationen i Frederikshavn blev debatteret. De fire borgmestre er enige om at fortælle, hvad Frederikshavn kan tilbyde som værtsby for flådestationen. Det sker forud for regeringen planlægger at se på forsvarets struktur indenfor nærmere fremtid.