Energiselskab kaster lys over Afrika

Foto: Mikael Kragmann

01:21

Strømmen skal både give befolkningen lys i hjemmet, men også hospitaler og skoler får gavn af selskabets investering.

1 af 2

Energiselskabet Eniig offentliggjorde mandag, at de skal levere strøm til Afrika. Det er et projekt, som de ser frem til i selskabet.

Mandag offentliggjorde det nordjyske elselskab Eniig, som før i tiden hed Energi Nord, at de har investeret i det afrikanske marked.

- Personligt er jeg rigtig glad for den investering, vi nu har besluttet os for at gøre, siger Helle Pasgaard, som er projektleder i Eniig.

Der er tale om 35 små strømanlæg, der kan forsyne 30.000 borgere i Uganda med strøm og dermed lys.

Leveringen af solenergi til de fattige landsbyer, sker i et samarbejde mellem Eniig og Verdensnaturfonden WWF.

- Vi i Verdensnaturfonden har et meget stort kendskab til Uganda, og vi har været der i rigtig mange år. Så vi kan hjælpe til med det her projekt, fordi vi har erfaringen.  

Det nye projekt blev offentliggjort i forbindelse med konferencen ”SAVE THE WORLD. MAKE MONEY. REPEAT” i Aalborg. En konference som skal inspirere og lægge grobund for nordjyske forretninger i Afrika

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord