Enevoldsen: Det er et helvede

02:04

Foto: Ivan Bitsch

1 af 2

Drømmen var en europæisk storklub, men det har et frustrerende efterår vendt op og ned på for den nordjyske midtbanespiller.

48 minutter er alt hvad Thomas Enevoldsen har fået af spilletid i denne sæson. En bækkenskade har sendt nordjyden, der de seneste tre sæsoner har optrådt for hollandske Groningen, på tribunen.

- Det har været et træls efterår, alt er gået galt. De to første måneder kunne jeg holde skaden nede og spille lidt, men smerterne blev ved, så jeg måtte sige stop, siger Thomas Enevoldsen til TV2/Nord.

Han er i øjeblikket på juleferie i Aalborg, hvor han blandt andet modtager behandling hos en specialst. En skade der satte en stopper for Enevoldsen mål for efteråret.

- Jeg har haft to gode sæsoner i Groningen, og det var min målsætning at bruge efteråret til at spille mig til en kontrakt med en større hollandsk klub eller en europæisk storklub, men det kan jeg nok godt skyde en hvid pil efter, siger Thomas Enevoldsen.

Med kontraktudløb til sommer står nordjyden ikke pt. med de bedste kort på hånden overfor de forhandlinger han kan begynde med fra nytår.

- Min prioritet lige nu er at blive min skade kvit, jeg tænker ikke for meget over kontrakt og den slags, det bliver man sindsyg af.  Groningen har option på to år mere med mig, og så glade som de har været på mig, så tror jeg det er en mulighed, så udlandet er min ambition, ikke at vende tilbage til AaB, men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, siger Thomas Enevoldsen.

Midtbanespilleren med de 11 A-landskampe ved endnu ikke, hvornår han igen kan komme på træningsbanen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord