Enevoldsen er færdig i Thisted

Thisted FC og træneren stopper samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

Thisted FC er i øjeblikket med i kampen om oprykning til førstedivision. Men de resterende seks kampe bliver uden den erfarne træner, Peter Enevoldsen, ved roret. Thisted FC har netop oplyst, at klubben og Enevoldsen stopper samarbejdet med øjeblikkelig virkning.

- Thisted FC har været utrolig glade for samarbejdet med Peter Enevoldsen, som vi gå over i historiebøgerne som træneren, der med stor succes fik Thisted FC i 1. division. Peter har samtidig været medvirkende til og betydet meget for udviklingen i klubbens ungdomsafdeling, hvor Thisted FC netop har fået fornyet licensen til divisionsfodbold den kommende sæson. Skriver klubben i en pressemeddelelse.

Thisted FC siger endvidere, at fyringen skyldes, at begge parter havde brug for ny inspiration og med seks kampe igen, vil Thisted FC forsøge sig med en frisk start.

Peter Enevoldsen, der i forvejen havde kontraktudløb til sommer, erstattes af assistenttræneren Peter Christensen. Sportschef Jan Kristensen bliver ny assistent.


Seneste nyt

fra Nordjylland