Enevoldsen i bedring

 Enevoldsen i bedring

Midtbanespilleren har både trænet alene og med resten af truppen.

AaB's Thomas Enevoldsen er så småt begyndt at træne igen ovenpå den skade, der har holdt ham væk fra træningsbanen.

- Det går den rigtige vej. Jeg har trænet 60 minutter i dag, hvor jeg også kunne løbe igennem, og i fredags trænede jeg med i 45 minutter uden at få problemer efterfølgende, så det er gået rigtigt godt, siger han til aabsport.dk.

Alligevel skal man ikke vente at se midtbanespilleren i aktion i mestrenes SAS-Liga-opgør mod Brøndby på lørdag.

AaB's fysioterapeut, Henrik Bøgvad, fortæller, at Enevoldsen fra næste uge vil træne med resten af truppen på nedsat tid, og gætter på, han kan være klar igen til kamp om 2-3 uger.


Seneste nyt

fra Nordjylland