Enevoldsen scorede hattrick mod lillebror

AaB's Thomas Enevoldsen scorede tre gange på lillebror Simon Enevoldsen, da Viborg tirsdag gæstede Aalborg.

Der var brødreduel i Reserveligaen, da AaB tirsdag mødte Viborg. Thomas Enevoldsen spillede en hovedrolle for nordjyderne, som vandt med hele 6-1 over Viborg, der havde Enevoldsens lillebror Simon Enevoldsen på mål.

Hele tre gange passerede Thomas Enevoldsen sin lillebror, og AaB'eren, som tirsdag spillede i angrebet sammen med Viktor Ahlmann, fik således fundet målformen.

Mathias Wichmann, Søren Frederiksen og Kasper Pedersen scorede de øvrige mål for AaB.

Det var første gang nogensinde, at Enevoldsen-brødrene mødtes i en officiel kamp.


Seneste nyt

fra Nordjylland