Enhedslisten kræver flere penge

Enhedslisten vil have, at entreprenør A. Enggaard betaler ekstra for Østre Havn i Aalborg.

Kravet rejses, fordi udkastet til en lokalplan for havneområdet åbner for at bygge hele 150.000 kvadratmeter. Tidligere har der kun været talt om at bygge 140.000 kvadratmeter.

Derfor forventer Enhedslistens folketingsmedlem, Per Clausen fra Aalborg, at Enggaard afkræves en ekstrabetaling i overensstemmelse med et løfte fra borgmester og formand for Aalborg Havn, Henning G. Jensen.

A. Enggaard købte i 2006 Østre Havn for omkring 43 mio. kroner.
Konkurrencerådet har afgjort, at prisen var i orden, men at Aalborg Havn og dermed Aalborg Kommun måske kunne have fået flere penge, hvis salget af havnen havde været i udbud.


Seneste nyt

fra Nordjylland