Enhedslisten: Lad skifergassen blive i undergrunden

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Per Clausen synes, at regeringen er pinlig og ubehagelig, fordi den ikke vil diskutere udvinding af skifergas.

Enhedslistens energi- og miljøordfører Per Clausen ærgrer sig over, at byrådet i Frederikshavn onsdag aften sagde ja til, at olieselskabet Total kan prøvebore efter skifergas i den lokale undergrund.

Han havde gerne set byrådet sende sagen tilbage til regeringen ved at stemme nej. For han mener, at den nuværende regering har siddet på hænderne, når det handler om at tage aktivt stilling til, om den ønsker udvinding af den omdiskuterede gasart.

- Den tidligere regering sagde ja til spørgsmålet. Den nuværende regering vakler og tøver og lader dermed i virkeligheden stå til. Vi risikerer, at der udvindes skifergas i både Frederikshavn og Nordsjælland. Jeg synes, at regeringen har svigtet i denne sag, siger Per Clausen.

Onsdag aften slog energi- og klimaminister Rasmus Helveg Petersen (R) fast, at det er byrådets "ansvar og ret" at tillade prøveboringen. Og at Total både har en efterforsknings- og produktionstilladelse.

Morten Helveg Petersen understreger, at man har sat yderligere tilladelser i bero, men det undrer Per Clausen, at Helveg ikke selv går ind og tager stilling i den aktuelle sag.

- Jeg synes, at det er en slap udtalelse og noget uansvarligt, at han fralægger sig ansvaret. Det er jo ikke kommunen, der har givet den overordnede tilladelse til, at man kunne starte undersøgelser med henblik på at udvinde skifer.

- Det er den tidligere regering, der har givet tilladelse til det her, og derfor er det regeringens ansvar, og ikke Frederikshavn Kommune. Jeg synes, at det er pinligt og ubehageligt, siger Per Clausen.

Han er generelt imod udvindingen af skifergas, da han synes, at udvindingen er for energitung. Når man forsøger at overholde stramme klimamålsætninger og lade olie-, gas- og kulreserver ligge i jorden til fremtidig brug, bør man lade skifergassen ligge, mener han.

- Jeg synes, at det er uforsvarligt, forkert og dumt, siger han.

FAKTA: Hvad er skifergas

Der skal bores efter skifergas i Nordjylland. Men hvad er skifergas, og hvorfor skaber gassen stor debat?
\n
\n
\n

  • \n
  • Skifergas er en naturgas, som ikke findes i almindelige gasf\u00e6lder, men i stedet er oplagret langt nede i jorden i s\u00e5kaldte skiferformationer.
    <\/li>\n
  • Ved udvinding af skifergas er det n\u00f8dvendigt at bruge s\u00e5kaldt hydraulisk frakturering, der indeb\u00e6rer underjordiske spr\u00e6ngninger i skiferlagene og brug af kemikalier.
    <\/li>\n
  • Det har skabt stor lokal modstand i eksempelvis Frederikshavn Kommune, hvor byr\u00e5det onsdag stemte ja til pr\u00f8veboringer efter skifergas.
    <\/li>\n
  • If\u00f8lge det franske energiselskab Total, som formentlig skal udf\u00f8re de nordjyske boringer, er det dog muligt at beskytte grundvand og milj\u00f8 med borer\u00f8r og betonlag.
    <\/li>\n
  • En lignende ans\u00f8gning fra Total om at udvinde skifergas i Nordsj\u00e6lland ligger indtil videre i l\u00e6 af udviklingen i Frederikshavn.
    <\/li>\n
  • En egentlig udvinding af skifergas i Nordjylland ligger formentlig syv til otte \u00e5r ude i fremtiden.
    <\/li>\n
  • Den statsejede Nords\u00f8fonden indg\u00e5r med en ejerandel p\u00e5 20 procent i Totals skifergasprojekt.
    <\/li>\n<\/ul>
    \n
    \n
    \n
    \nKilde: Total, Frederikshavn Kommune, Danmarks Naturfredningsforening.
    \n
    \n
    \n\/ritzau\/