Enhedslisten vil have togtunnel under Limfjorden

Drop enhver snak om en motorvej over Egholm, siger Enhedslisten i Nordjylland i dag. Partiet foreslår i stedet en togtunnel under fjorden for at imødegå det voksende trafiktryk mellem Himmerland og Vendsyssel.

Fem folketingskandidater valgte i dag netop Egholm som ramme om et pressemøde, hvor mærkesagerne blev lagt frem. Enhedslisten vil investere massivt i den kollektive trafik for at begrænse udledning af Co2 og dæmpe skaderne af den globale opvarmning. Partiets nordjyske spidskandidat glæder sig over, at andre partiet nu har taget debatten op:

"Det viser at alle nu tager problemerne seriøst, og nu vil det så vise sig om politikerne fra de andre partier holder fast også efter valget", siger Christian Juhl.

Pressemødet på Egholm blev i øvrigt noget forsinket. TV2 Nord var inviteret til klokken 12 - men der lå Egholmfærgen i havn for sit faste månedlige servicetjek. Ingen af de fem kandidater havde nemlig i valgtumulten nået at tjekke fartplanen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord