Enighed i Venstre: Skagen skal have ny svømmehal

Efter mandagens gruppemøde i Venstre var beslutningen klar. Skagen skal have ny svømmehal – det har skagboerne fortjent, lyder det fra Venstres byrådsmedlemmer i Frederikshavn Kommune.

Skagen skal have en ny svømmehal. Det er holdningen blandt alle Venstres ni byrådsmedlemmer.

- Venstre går ind for, at Skagen skal have en ny svømmehal. Det har skagboerne fortjent, siger byrådsmedlem Pia Karlsen (Venstre) til Kanal Frederikshavn efter mandagens gruppemøde.

Onsdag skal økonomiudvalget tage stilling til tre fremtidige scenarier for Skagen Kultur- og Fritidscenter. Det mest vidtgående er en nedlæggelse af centret, som i mange år har haft en elendig økonomi. Venstre støtter forslaget om, at kun svømmehallen nedlægges, mens resten af centret fortsætter.

- Vi ser et stort udviklingspotentiale i at bygge nyt og ikke fortsætte med at bruge penge på den gamle svømmehal, siger Pia Karlsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland