Er mandag træls og kedelig? Så prøv TV2 Nords mandagsdans

Dans er godt, og dans er sundt. Derfor introducerer TV2 Nords livsstilsmagasin Nordliv nu mandagsdansen.

Weekenden kan kun skimtes i bakspejlet, og ugens første arbejdsdag står for døren - mandag er kommet. 

Det er for mange en dag, hvor det kan være lidt op ad bakke at komme i gang, og mandag formiddag savner man allerede søndagens afslapning. 

Men sådan behøver det ikke at være. Derfor inviterer TV2 Nords livsstilsmagasin Nordliv nu til mandagsdans. Vi har taget fat i Rikke Bruun Mortensen, der er danseinstruktør hos Dance Action i Aalborg for at få lavet en dans, der skal hjælpe nordjyderne til at få en bedre start på ugen. 

- Det er jo en lille fjolledans, som alle kan være med på. Dans og musik har jo altid været noget, vi bliver glade for, og som vi bliver glade af. Med sådan en mandagsdans så tænker jeg, at folk vil løfte opgaven, og prøve at gå sammen om at prøve og få en ny og anderledes oplevelse sammen derude, fortæller Rikke Bruun Mortensen. 

Derfor vil vi gerne udfordre alle virksomheder og arbejdspladser i hele verden til at få liv i krop og sjæl og en fantastisk start på ugen ved at lave jeres egen udgave af mandagsdansen. 

I kan høre musikken til mandagsdansen her.

 

Vi håber, I vil være med og laver jeres helt egen Mandagsdans og deler den i vores facebookgruppe "Mandagsdansen - TV2 Nord" - til inspiration og udfordring til andre virksomheder om at gøre det samme. Musikken kan downloades til PC og på andriod-telefoner fra Facebook-gruppen.

Vi drømmer om, at hele verden tager mandagsdansen til sig på facebook, så vi alle får noget at være fælles om og glædes over.

Hvis I deler jeres mandagsdans med os, kan I være heldige at vi viser den i Nordliv om mandagen. Vi udvælger nemlig de bedste og viser live, når vi sender Nordliv efter nyhederne om mandagen. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland