Erik Hassle åbner den store scene

Den svenske stjerne har banket festivalen i gang.

Nu åbne dette års udgave af Den Lille Fede for alvor. Svenske Erik Hassle, der blandt andet står for megahittet Don't Bring Flowers, spiller lige nu op til dans i skoven i Nibe. Det er noget gæsterne har glædet sig til:

- Jeg kender mange af hans sange, så jeg kan synge med, siger 17-årige Emilie Nørholm.

Hun har sammen med veninderne taget plads foran scenen for at kunne se det svenske idol. Selvom Erik Hassle måske ikke lige umiddelbart henvender sig til det mandlige publikum, så er der også en del drenge at finde bland publikum

- Han har jo lavet nogle store hits, som selv drenge kan synge med på, siger Emil Bjørn.

For både Emil og Emilie er det dog nogle andre bands, de begge to glæder sig mest til:

- Jeg glæder mig især til Beth Hart og Anne Linnet, siger Emilie

- Jeg vil gerne høre Suspekt, som er kommet med på et afbud, og Jøden sammen med Johnny Heftig, siger Emil Bjørn.


Seneste nyt

fra Nordjylland