Et ordentligt los i bowlingkuglerne

Præmiepengene i bowling er så store, at det kan lade sig gøre at leve af sporten. Det er netop hvad en pige fra Hjørring nu har tænkt sig at gøre.

Weekendens opgave hedder DM for tremandshold. Men Mai Ginge Jensen har langt større ambitioner. I løbet af i år vil hun flytte til USA for at blive professionel.

- Det vil jeg fordi jeg kan. Det vil jeg fordi de oplevelser der følger med, er nogen jeg har lyst til, til Mai Ginge Jensen.

Hvis ikke Mai skulle kunne, hvem skulle så. For Mai vandt VM-guld sidste år i kategorien All Event. Ikke nok med det. Hun satte også verdensrekord for både mænd og kvinder. Hun har altså papir på at hun er verdens bedste bowlingspiller.

- Jeg kan bare godt lide at sprænge rammerne. Jeg søger altid nye højde. Jeg kan godt lide at komme derud hvor jorden er lidt usikker, siger Mai Ginge Jensen.

I USA er præmiepenge til turneringer i 100.000 kroners klassen. 'Over there' er der også en anden respekt omkring sporten. En respekt som Mai af og til savner herhjemme.

- Når jeg er derovre bliver jeg genkendt i shoppingmalls, hvor folk vil have autografer. Det har jeg knap nok prøvet herhjemme. Man skulle ellers tro man var mest kendt i det land man kommer fra. Det er stort, men jeg synes at det er behageligt at der er så stor respekt om bowling. Det er jo også lidt mere en nationalsport derovre, siger den 27-årige Hjørringpige.

Det næste måneder vil Mai lede efter sponsorer, og så begynder det amerikanske eventyr. Janteloven får et ordentligt los i bowlingkuglerne.

Som den eneste kvindelige bowlingspiller sidder Mai også i en international komite, der arbejder for at få bowling på olympiske program.


Seneste nyt

fra Nordjylland