EU-truck for mangfoldighed til Aalborg

EUs truck for mangfoldighed kører i disse måneder Europa tynd for at sprede budskabet om mangfoldighed og lige muligheder for alle. I denne uge kommer trucken, der har været kontroversiel i enkelte lande, til Aalborg.

<b>Kennedys Plads på fredag</b>
Trucken står på Kennedy Plads i Aalborg fredag den 17. august. Begge dage klokken 12-18.
Der bliver musik, karaoke, rundbordsdiskussioner, udstillinger, happenings og meget mere.

<b>Diskrimination</b>
64 % af europæerne mener, at diskrimination er udbredt i deres land, og over halvdelen
mener, at der ikke gøres nok for at bekæmpe problemet.
Det viser en Eurobarometer
undersøgelse fra i år. Derfor ønsker EU at stimulere debatten og fremme forståelsen blandt
EU s borgere for fordelene ved mangfoldighed og kampen mod diskrimination.

<b>Truck for mangfoldighed</b>
Med trucken for mangfoldighed stiller EU en platform til rådighed for organisationer og
grupper, der arbejder for at fremme lige muligheder for alle.

Trucken besøger 19 lande i EU som led i EU-året for lige muligheder for alle og kampagnen Brug forskellene. Stop diskriminationen.

<b>Ikke i Vilnius</b>
Den 25. maj skulle den have været i Vilnius i
Litauen, men dette besøg blev aflyst af Europa-Kommissionen, da borgmesteren i Vilnius
nægtede homoseksuelle aktivister tilladelse til at deltage med en flag-event på trucken.
En flag-event som danske homo-aktivister gennemfører på trucken i København sammen med
overborgmester Ritt Bjerregaard som en kommentar til den kontroversielle aflysning i Litauen.

I Danmark koordineres EU- året af minister for Ligestilling Eva Kjer Hansen, som med den
danske kampagne især ønsker at få de unge i tale.
Ligestillingsministeren lancerer derfor et nyt rollespil for folkeskolens ældste klasser på Randersgade Skole i København samme formiddag den 15. august, som trucken er i København.

<b>Rollespil</b>
Rollespillet Mars. Spirit of Humanity er udviklet af Zentropa og spilles på 1. skoledag på skoler i både København og Aalborg.

<b>Rap i Aalborg</b>
Eleverne inviteres til at besøge trucken, hvor der står rap på programmet kl. 15.30 - med Zaki i Aalborg.

I Aalborg deltager Specialfunktionen for ligestilling, DSI og Kampagnen Giv racismen det røde kort!

Flere nyheder fra TV2 Nord