Europa League: Dem kan AaB trække

Fredag trækkes der lod til gruppespillet i Europa League. Se her, hvem AaB kan komme i gruppe med.

Det blev ikke til noget Champions League-eventyr for AaB, som i tirsdags blev kørt over med 4-0 af cypriotiske Apoel. De danske mestre er dog klar til gruppespillet i Europa League, og hvem AaB skal møde, bliver afgjort fredag.

Nordjyderne er seedet i fjerde og nederste lag, mens den anden danske Europa League-deltager, FC København, er i øverste seedningslag. De to danske hold kan ikke møde hinanden, men AaB kan til gengæld trække storhold som italienske Inter, engelske Tottenham og tyske Wolfsburg, der har Nicklas Bendtner i truppen.

AaB kommer i gruppe med et hold fra hvert af de tre øverste lag og kan derfor møde følgende hold:

Første lag: Sevilla, Inter, Tottenham, PSV Eindhoven, Napoli, Dinamo Kiev, Villarreal, Fiorentina, Red Bull Salzburg, Metalist Kharkiv, Lille.

Andet lag: Steaua Bukarest, Standard Liege, PAOK, Celtic, Besiktas, Wolfsburg, Club Brugge, Dnipro, Trabzonspor, Panathinaikos, Sparta Prag, Mönchengladbach.

Tredje lag: Everton, Young Boys, Dinamo Zagreb, Estoril, Legia Warszawa, Partizan Beograd, Torino, Feyenoord, St. Etienne, Guingamp, Rio Ave.

Lodtrækningen begynder klokken 13.


Seneste nyt

fra Nordjylland