Ex-mand bag årelange trusler

OPDATERET: En 47-årig mand fra Brønderslev-området er varetægtsfængslet fire uger, efter han igen har generet sin ex-kone.

Manden er gennem mange år kommet med trusler mod kvinden, han tidligere var gift med, og der er tale om trusler om vold og trusler på livet.

Senest har han skrevet e-mails til hende med grove trusler.

Manden har for flere år siden fået polititilhold, altså forbud mod at kontakte ex-konen, men det har han hele 19 gange overtrådt, og har ligeledes tidligere været såvel fængslet som dømt for trusler og overskridelse af polititilhold.

Fredag eftermiddag blev manden varetægtsfængslet i Retten i Hjørring i forbindelse med et grundlovsforhør.


Seneste nyt

fra Nordjylland