Få lader sig registrere

Det er nedslående. Sådan lyder det fra fagforeningen 3F efter blot tre medlemmer har ladet sig registrere efter at have arbejdet på eternitgrunden i Aalborg.

Formand for byggegruppen Reidar Kogstad anslår, at omkring 700 3F'ere arbejder eller har arbejdet på grunden. Det oplyser P4 Nordjylland. Registeret er blevet lavet, fordi fagforeningen er bekymret for, om håndværkerne på sigt bliver syge af have indåndet asbeststøv.

- Vi havde håbet på, at mange flere ville have ladet sig registrere. Vi ved at mange har udtrykt bekymring for den arbejdsperiode de har haft på Eternitgrunden, siger Reidar Kogstad til radioen.

Og Reidar Kogstad mener, at det er vigtigt at registrere sig fordi det stiller medlemmerne bedre i en eventuel erstatningssag.

Også andre faggrupper, der arbejder eller har arbejdet på Eternitgrunden i Aalborg kan lade sig registrere hos deres respektive fagforbund.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord