Fårup Sommerland er Jammerbugts mest innovative virksomhed

Foto: PR foto (arkiv)

Søren Kragelund, direktør i Fårup Sommerland, modtager prisen fra borgmester Mogens Gade. Foto: Pressefoto Jammerbugt Kommune

1 af 2

Fårup Sommerland er netop kåret som den mest innovative virksomhed i Jammerbugt Kommune.

Ti virksomheder i Jammerbugt Kommune deltog i konkurrencen om at blive kåret som den mest innovative virksomhed. Fårup Sommerland løb med prisen og går dermed videre til den regionale konkurrence. 

Det er Region Nordjylland, der arrangerer konkurrencen 'Tag Fat på innovation - fordi det betaler sig'. Målet er at sætte fokus på, at innovation er vejen til vækst i erhvervslivet. 

Tre virksomheder var med i opløbet om førstepladsen. Det var Feriecenter Slettestrand og Sea Safe. Feriecenteret har formået at lave store forbedringer i off-season, derudover har de brugt den omkringliggende natur til deres ambitiøse mountainbike ruter. Sea Safe var nomineret for deres store fokus på sikkerhed, hvor de blandt andet har arbejdet med solcelleanlæg til at lyse redningsstiger i havne op.

Det var dog Fårup Sommerland, der vandt. Det gjorde de for deres arbejde med deres hotel-  og resortkoncept. De har desuden haft løbende fornyelser i deres forlystelses park, hvor de med digitalisering har forandret måden hvorpå gæsterne for ekstra værdi. 

De må siges at have innovation som led i deres DNA

- Fårup Sommerland arbejder strategisk med langsigtede udviklingsplaner, og må siges at have innovation som led i deres DNA i måden de driver virksomhed på, sagde borgmester Mogens Gade ved prisoverrækkelsen. 

Den regionale finale finder sted den 11 maj. 2016. 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord