Fælles aktion mod ulovlig servering under Karnevallet

SKAT, Fødevarekontrollen, Arbejdsdirektoratet og Nordjyllands Politi brugte lørdagens karneval til en fælles aktion. Syv restauratører blev fanget i fælden og mere er måske på vej.

<b>Fælles aktion</b>
Mens karnevalsdeltagerne festede i Aalborgs gader lørdag, var der folk fra SKAT, Fødevarekontrollen, Arbejdsdirektoratet og Nordjyllands Politi på ekstraarbejde.

<b>Politiet fik bid</b>
Adskillige værtshuse og restauranter blev undersøgt, og flere steder var der bid.
Syv restauratører blev af politiet taget for ulovlig udeservering, ifølge Nordjyske.dk. Der vil givet falde bøder.

<b>SKAT fik bid</b>
SKAT fik også bid. De mødte flere personer, som udskænkede drikke, men som ikke var i et ansættelsesforhold.

<b>Fødevareregion Nord fik også bid</b>
Fødevareregion Nord tjekkede salget af fødevarer under Karnevallet. Her er det endnu ikke besluttet, hvor mange sager der skal forfølges.