Fællestillidsmand: Som at få et spark i hovedet

Foto: Ib William Christensen

Onsdagens udmelding om, at Martin by Harman i Frederikshavn har ramt medarbejderstaben hårdt.

Fællestillidsmand Erik Lund Nielsen fra virksomheden Martin i Frederikshavn er utroligt ked af, at produktionen flytter fra Frederikshavn til Ungarn.

- Det er skrækkeligt, at så mange mister deres arbejde. Da vi fik meldingen blev vi selvfølgelige chokerede. De ansatte er kede af det og frustrerede, siger fællestillidsmanden.

Han fortæller, at de ansatte på virksomheden længe har kunnet mærke, at der var forandringer på vej.

- Man har jo gået og lugtet lidt, at der var et eller andet under opsejling, men når man så lige pludselige får den her besked, at nu skal vi lukke, og det skal flytte til Ungaren, så er det stadig som at få et spark i hovedet af en hest, siger Erik Lund Nielsen.

Mange af medarbejderne på Martin har arbejdet for virksomheden i mange år.

- Det er så uvirkeligt. Jeg har været her i 17 år. Det har været en rigtig god arbejdsplads for mange mennesker. Og så får man lige pludselig at vide, at det flytter til Ungaren. Det er så uvirkeligt, siger Erik Lund Nielsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord