Fængsel til fuld fartbølle på 72 år

En rutineret nordjysk bilist på 72 år blev mandag sendt i fængsel af Vestre Landsret.

I en stribe tilfælde har manden sat
sig bag rattet, selv om han var frakendt kørekortet, og ofte har han oven i købet været fuld, når han er blevet stoppet af betjente i Frederikshavn, Aalborg og andre steder. I et af tilfældene kørte han med 100 kilometer i timen i Nibe, og denne tur endte i en jordvold.

Landsretten fastsatte straffen til fængsel i et år og tre måneder, hvilket er tre måneder mere end resultatet i byretten.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord