Fængselsdom for mishandling af tre-årig

Det var på en strand i Løkken, at den blot 3 år gamle dreng led overlast i August måned. Foto: TV2/Nord

Fredag faldt der dom i sagen mod moderen og stedfaren til den tre-årige dreng, der ifølge anklageskriftet skulle være blevet mishandlet på en strand i Løkken.

En 37-årig mand og en 28-årig kvinde blev i dag idømt henholdsvis ni og otte måneders ubetinget fængsel, for at have mishandlet kvindes dreng. Ydermere skal de betale sagens omkostninger og betale en erstatning på 25.00 kroner til drengen inden der er gået 14. dage. 

Manden fik dommen for at have tæsket drengen. Moderen til drengen hævdede i retten, at hun havde sovet mens manden mishandlede drengen, men dommeren troede ikke på, at kvinden kunne have undgået at vågne, når hendes søn blev tæsket. Derfor blev drengens biologiske mor fundet medskyldig og i dømt fængselsstraf.

Både manden og kvinden ankede dommen til frifindelse.

Sagen startede tilbage i august 2010. Her blev drengen kørt til sygehuset. Han blå mærker overalt på kroppen og talrige hudafskrabninger.

Lægerne fattede dengang mistanke til de to voksne, og selv om der ikke var vidner, der overværede volden, har anklagemyndigheden rejst tiltale for vold af særlig farlig karakter mod såvel moderen som hendes daværende kæreste.

Ved dagens retssag nægtede de begge at have rørt drengen. Drengens biologiske mor brød flere gange hulkende sammen og sagde, at hun følte skyld over, at hun havde været kæreste med en mand, der havde tævet hendes søn.

Manden nægtede at have skadet drengen. Han fortalte, at kvinden efter episoden havde spurgt manden, om de skulle finde sammen igen, fordi hun ikke troede på, at manden havde slået drengen. I retten fredag nægtede hun dog at have sagt dette.

Drengens mor er i døgnbehandling for alkoholisme og psykiske problemer. Manden har tidligere været i behandling for hashmisbrug, og er nu på antabus. 

I følge anklageskriftet fra Nordjyllands Politi var der hudafskrabninger på kinden, ved begge øjne, på hagen, ved højre tinding, på den ene arm og på begge ben. Oveni var der blå mærker på barnets pande, hals, nakke, ryg, bryst, begge arme og ene ben, da drengen ankom til sygehuset i August måned.

På sygehuset sagde drengen dengang, at det var manden, der slog.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord