Fængsles i 14 dage efter røveri på åben gade

Foto: Henning Bagger, Scanpix

Retten i Aalborg varetægtsfængsler i dag fire gerningsmænd i 14 dage for at have frarøvet en 18-årig sine ejendele natten til søndag.

Der har mandag været grundlovsforhør efter, at fire personer natten til søndag overfaldte en 18-årig tæt på Utzon Centret i Aalborg. De sigtede er nu blevet varetægtsfængslet for det voldsomme røveri. 

- De fire er varetægtsfængslet i 14 dage efter at have frarøvet en femte person vedkommendes personlige ejendele på åben gade i Aalborg, siger politikommisær Jens Møller Søgaard.

Grundlovsforhøret fandt sted bag lukkede døre. 

Flere nyheder fra TV2 Nord