Fængslet 10 måneder for at hælde klorin i hovedet på mand

En mand blev i dag kendt skyldig i blandt andet at have hældt klorin på en anden mand.

10 måneders fængsel blev fredag ved Rettem i Hjørring dommen for gentagne tilfælde af vold i Frederikshavn tilbage i december 2016. Først smed den nu dømte mand en øl i hovedet på én, hvorefter han gav en anden mand en knytnæve i hovedet, der førte til tandskade på den forurettede. 

Senere samme aften eskalerede det, og han overfaldt en mand med klorin. Han hældte det over både mandens hoved og krop. Forurettede kunne dog fortælle, at han er frisk igen, oplyser anklager Søren Riis Andersen. 

Den dømte har ikke i sinde at anke dommen. 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland