To fængslet for at brænde hus ned

Foto: Per Frank Paulsen

To mænd blev onsdag anholdt og sigtet for at have startet en brand i Jerslev i marts sidste år.

Retten i Hjørring har torsdag formiddag varetægtsfængslet to mænd på henholdsvis 39 og 41 år i grundlovsforhør.

De er sigtet for at have startet en brand i ejendommen på Palægade 1A i i Jerslev.

Branden raserede ejendommen natten mellem 5. og 6. marts 2014 i en sådan grad at den efterfølgende måtte rives ned.

Anklageren fik dørene i retten lukket, men politikommissær Jens Møller Søgaard kunne fortælle om sigtelsen.

- De er sigtet for, efter forudgående aftale at have sat ild i huet på Palægade, siger han.

Ifølge Jens Møller Søgaard er det den 41-årige, der blev anholdt onsdag i Esbjerg, der har sat ild i huset mens det er den 39-årige, han har lavet aftalen med. Han blev anholdt onsdag i lokalområdet.

Branden rasserede hele natten mellem 5. og 6. marts og naboejendommene på gaden i Jerslev var i fare for også at brænde.

Begge sigtede nægtede sig skyldige og kærede varetægtsfængslingen til Landsretten.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord