Fængslet i fire uger

En 23-årig kvinde og en 27-årig mand er varetægtsfængslet fire uger, efter de er sigtet for forsøg på manddrab og for flere voldelige overfald.

Parret forklarede i retten, at det ikke var med vilje, at de påkørte en nordmand, men han pludselig var sprunget ud foran bilen, da de lørdag aften og nat kørte rundt i Løkken-området.

Nordmanden er ifølge politiets oplysninger stadig i livsfare efter påkørslen.

Kvinden og manden er desuden sigtet for adskillige voldelige overfald i nattelivet i Løkken lørdag.

Dørene blev lukket i forbindelse med grundlovsforhøret mandag formiddag af hensyn til den videre efterforskning.


Seneste nyt

fra Nordjylland