Fængslet for seksuelt misbrug af steddatter

En 57-årig mand fra Løgstør er varetægtsfængslet i to uger - mistænkt for at have misbrugt sin datter seksuelt.

Efter et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg onsdag er en 57-årig mand fra Løgstør blevet varetægtsfængslet i 14 dage frem til den 4. oktober. Han er sigtet for at have misbrugt sin steddatter seksuelt gennem en årrække.

Overgrebene er fundet sted i perioden mellem 1998 og 2004 mens steddatteren har været 14-20 år. Steddatteren er i dag 27 år.

Stedfaderen er sigtet for at have samleje med sin steddatter samt for anden seksuel misbrug af den dengang mindreårige pige. Misbruget er fundet sted på familien daværende bopæl i Aars. Det oplyser Politifuldmægtig Karina Skou, der er anklager i sagen.

Samtidig er den 57-årige mand sigtet for at have udøvet vold mod sine to sønner i perioden 2000-2007. Der er ifølge anklageskriftet tale om, at han har givet sine sønner lussinger ved flere tilfælde.

Onsdagens grundlovsforhør blev afholdt for lukkede døre. Her blev den 57-årige altså varetægtsfængslet i 14 dage, så har ikke har mulighed for at påvirke vidner i den nære omgangskreds mens efterforskningen finder sted.

Den 57-årige nægtede sig skyldig i anklagen, men han kærede ikke varetægtsfængslingen.


Seneste nyt

fra Nordjylland