Færdselsuheld i eftermiddagstrafikken

Nordjyllands Politi var travlt beskæftiget med færdselsuheld torsdag eftermiddag. Foto: Rune Borre-Jensen (arkiv)

Torsdag eftermiddag kom flere trafikanter til skade.

Nordjyllands Politi måtte rykke ud til flere færdselsuheld torsdag eftermiddag.

Det første uheld skete klokken 15.04 på Hjørringvej i Øster Vrå. Her ville en bilist svinge til venstre, men den bagvedkørende overså dette og påbegyndte en overhaling, hvorefter de to biler kolliderede. Den ene bilist måtte bringes til Hjørring Sygehus med benbrud, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Åge Pedersen.

En halv time senere svingede en bilist ind over cykelstien på Østergade i Brovst. Bilisten ramte en knallertkører, som efterfølgende måtte en tur på sygehuset. Men det er formentlig ikke alvorligt, oplyser vagtchefen.

Lidt hårdere gik det ud over en cyklist, som blev påkørt af en bil på Markedsgade i Hobro. Cyklisten blev kørt til Aalborg Sygehus, formentlig med bækkenbrud.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord