Færdselsulykke ved Farsø

To biler stødte sammen, da en 79-årig mand fra Slagelse kørte ud foran en anden bil på Ertebøllevej ved Farsø. Den 79-årige og føreren af den anden bil, måtte en tur på sygehuset.

Ulykken skete tirsdag aften da den 79-årige svingede til højre ud på Ertebøllevej foran en 58-årige mand, der ikke kunne nå at bremse.

Der blev sendt to ambulancer til stedet, og begge implicerede måtte en tur på sygehuset med mindre skader. Deres biler slap mindre heldigt, og fik ifølge politiet i Løgstør omfattende skader.

Den 79-årige efter al sandsynlighed se frem til en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet, oplyser politiet i Løgstør.


Seneste nyt

fra Nordjylland