Færre nordjyske boliger på tvangsauktion

Foto: TV2/Nord

Antallet af nordjyske boliger, der kommer på tvangsauktion, er næsten halveret sammenlignet med marts 2010.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af bekendtgjorte tvangs-auktioner på landsplan er faldende i forhold til marts 2010. Det samme gør sig gældende i den nordlige del af Danmark.

I marts 2010 var antallet af bekendte tvangsauktioner på ejerlejligheder og parcelhuse i Nordjylland 41. I Juli måned 2011 var der blot 26 bekendte tvangsauktioner.

På landsplan har der dog været en stigning, hvis man blot kigger på juli måned, men det ændrer ikke på den overordnede tendens;

- Stigningen i antallet af tvangsauktioner fra juni til juli ændrer ikke på det overordnede billede af, at der er tale om færre tvangsauktioner end i 2010, på trods af et ualmindeligt trægt boligmarked med en yderst beskeden handelsaktivitet, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, og fortsætter;

- Boligejerne har glæde af den fortsat lave rente, og arbejdsløsheden er nogenlunde stabil. Det er vigtige faktorer bag dagens tal.

Flere nyheder fra TV2 Nord