Færre tog i uge 2

Fra fredag den 7. januar kl. 22 til lørdag den 15. januar kl. 06 kører DSB væsentligt færre tog end normalt. Det skyldes, at Banedanmark skal koble det ny overhalingsspor øst for Ringsted til jernbanenettet. Det går også ud over Nordjylland.

Konsekvenserne for kunderne bliver mest mærkbare på Sjælland, men også trafikken til Nord-, Vest- og Sønderjylland vil blive påvirket, da der i perioder kun kan køre et DSB-tog i timen i hver retning mellem Roskilde og Ringsted.

Tony Bispeskov, Trafikchef i DSB, siger til Tv2/Nord, at der vil være en hel del ændringer, så det derfor vil være en god ide, at kigge på rejseplanen, hvis man skal rejse ud af region Nordjylland.

Der vil blandt andet ikke gå non-stop lyntog mellem Århus og København. Ligesom der kører færre lyntog på store dele af strækningerne til København.

-Man kan komme ud for at skulle skifte i Odense, hvis man skal til København og der vil være forlængede køretider på intercity tog på grund af sporarbejdet, Siger Tony Bispeskov.
DSB forudser, at den første weekend vil være den værste.


Seneste nyt

fra Nordjylland