Færrest ledige sælgere i Nordjylland

De nordjyske sælgere klarer sig godt på arbejdsmarkedet. Nordjylland er den region, hvor færrest sælgere går uden arbejde.

Ledigheden falder blandt nordjyske sælgere, viser nye tal fra Business Danmark.
 
Antallet af fuldtidsledige sælgere i Nordjylland er faldet fra 5,1 procent i februar 2010 til 4,3 procent i februar 2011. Det svarer til, at der er ca. 18 procent færre sælgere i regionen, der står uden job.

Dermed er Nordjylland den region, der har klaret sig bedst målt på antal ledige. På landsplan er antallet af ledige på i alt 5,1 procent.
 
Ifølge Business Danmarks nye salgskonjunkturundersøgelse 2011 er det ca. hver tredje sælger, der i meget høj grad føler sig sikker i sit nuværende job.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord