Overenskomsten for de 185.000 ansatte i staten er en aftale i krisens tegn.

Det er nu op til fagbevægelsen at få folk til at stemme, så antallet af nej-stemmere ikke vælter aftalen. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Universitet.

- Det var forventet, at der ikke var meget at give af. Men man risikerer, at folk ikke gider stemme. Og det kan få overenskomsten til at falde, hvis folk ikke går ud og stemmer ja til den, siger Flemming Ibsen.

Arbejdsmarkedsforskeren påpeger, at lønmodtagerne godt er klar over, at de ikke ville blive forgyldt i de nye overenskomster, der træder i kraft den 1. marts og løber over to år.

-Alt i alt får lønmodtagerne ikke rigtigt noget. Det er en ekstrem mager overenskomst set fra lønmodtagernes side - faktisk den dårligste, jeg nogensinde har set. De går ikke direkte ned i løn, men inflationen æder lønstigningerne, siger Flemming Ibsen.

Den samlede økonomiske ramme er på 3,15 procent over de næste to år.

Det betyder reelt, at der ikke kommer nogen lønstigning i år, da de statsansatte skulle været gået 1,48 procent ned i løn, da deres overenskomst følger lønudvikling på det private område.

I 2012 kan de se frem til en stigning i lønnen på 1,7 procent. Men ser man på den fart, priserne udvikler sig med lige nu, er det tale om et fald i reallønnen. Til sammenligning havde overenskomsten fra 2008 en økonomisk ramme på 12,8 procent over tre år.

-Selv om folk ikke kommer til at gå ned i løn, går de ned i realløn. Jeg tror heller ikke, at lønstigningen næste år vil betyde, at folk får flere penge. Men folk er bange for fyringer, og tryghed i jobbet betyder mere for dem end penge, siger professoren.

/ritzau/