Fakta-røver anholdt efter fire minutter

Foto: Thomas Gaardsmand

En 23 årig kvinde truede sig med en kniv søndag aften til seks øl i Fakta på Sjællandsgade i Aalborg. Nordjyllands Politi pågreb hende blot fire minutter senere.

Nordjyllands Politi anholdte søndag aften en 23 årig kvinde, som fire minutter tidligere havde røvet Fakta på Sjællandsgade i Aalborg. Udbyttet var ikke særlig stort - kvinden tog kun seks øl med fra stedet.

Kvinden var taget i Fakta for at hente øl, men da hun ingen penge havde, ville hun forlade forretningen via lageret. Her mødte hun en ansat som hun fortalte, at hun var nødt til at tage de seks øl med sig. I hånden havde kvinden en Raadvad urtekniv, men var ikke direkte truende.

Fakta medarbejderen valgte at åbne bagdøren op, så kvinden kunne forlade forretningen. Omkring klokken 21.30 anholdt politiet kvinden, som var påvirket. Den 23 årige kvinde sigtes for enten tyver eller røveri, men forventes ikke fremstillet i grundlovsforhør, da hun ikke er kendt af politiet, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, som også kalder røveriet for "halvhjertet" og betegner det som et råb om hjælp.

Flere nyheder fra TV2 Nord