Faldefærdigt hus rives ned

[size=2]Boligkommissionen i Mariagerfjord Kommune har netop erklæret en af Leif Henriksens udlejningsejendomme i Skelund for uegnet til menneskebolig og givet ham et påbud om at huset skal rives ned. Kommunens handlekraft bydes velkommen i landsbyen. [/size]

Elkærvej 1 til 3 her i Skelund skal rives ned inden sommerferien. Det har Mariagerfjord Kommmune påbudt ejeren Leif Henriksen fra Leifs Lejeboliger.

- Det er dejligt. Det har vi kæmpet for længe, siger Jan Vestergaard, Bestyrelsesmedlem, Landsbyforeningen, Skelund.

Huset i Skelund er ikke enestående. Leif Henriksen har 93 udlejningsejendomme i Mariagerfjord Kommune, 16 i Rebild kommune og 16 i Randers Kommune ifølge BBR-registeret. I alt 125 huse. Fortrinsvis huse i dårlig stand i små landsbyer.

- Det er mange, specielt når der er problemer med rigtig mange af dem, siger Preben Christensen (Soc.dem.), Formand, Teknik- og Miljøudvalget, Mariagerfjord Kommune.

Kondemneringen af Elkærvej 1 til 3 betyder, at kommunen nu skal genhuse den ene beboer, som i dag bor i en af ejendommens 4 lejemål. Mariagerfjord Kommune besluttede i 2006 ikke at benytte sig af boligreguleringsloven. Nu er politikkerne kommet på andre tanker.

- Jeg vil foreslå byrådet at vi indfører boligreguleringsloven, for problemerne hober sig op. Nu vil vi gerne have hånd i hanke med hvilke boliger der lejes ud i vores kommune, siger Preben Christensen (Soc.dem.), Formand, Teknik- og Miljøudvalget, Mariagerfjord Kommune.

- Det var på tide, at der sker noget, siger Jan Vestergaard, Bestyrelsesmedlem, Landsbyforeningen, Skelund.

Leif Henriksen ønsker heller ikke i dag at tale med TV2/NORD. Han har faktisk bedt om, at alle henvendelser skal gå igennem hans advokat.


Seneste nyt

fra Nordjylland