Faldeteknik og balanceøvelser skal forhindre ulykker til hest

På en ridecamp i Uggerhalne ved Vodskov lærer rytterne om sikkerhed for at undgå skader i fremtiden.

I denne weekend er 24 unge ryttere fra hele landet samlet til ridecamp i Uggerhalne ved Vodskov.

Her bliver de undervist i at ride, men som noget nyt lærer de blandt andet også om faldeteknik og balance. Sikkerhed er nemlig noget af det allervigtigste i hestesporten.

- Vi har med levende dyr at gøre, og det betyder, at vi aldrig kan forudse, hvad der sker. I dag, hvor vi for eksempel har haft regnvejr, og der er nogle, der begynder at slå paraplyer op, kan det godt skabe en situation, hvor en hest træder til side, fordi den ikke er vant til det, siger Anne Silfwander, der er servicechef hos Dansk Rideforbund.

Derfor stod børneulykkesfondens legehelte lørdag for lege og konkurrencer, der havde til formål at lære de unge ryttere, om hvordan man bedst holder balancen, og hvordan man skal lande, når man falder, for at slå sig mindst muligt.

quote Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi lærer om de her ting. Man kan komme meget slemt til skade, så det er altid godt at lære, hvordan man kan udgå det,

Signe Buldter, rytter, Aalestrup.

- Vi kommer for at træne deres balance lidt og deres koordinationsevne, så de undgår at falde af hesten. Vi vil rigtig gerne mindske skader hos børn, og det kan være farligt at omgås heste, så derfor vil vi rigtig gerne være med til at give de unge nogle tips til at undgå at slå sig, siger Bjarke Arens, der er legehelt hos børneulykkesfonden.

De unge ryttere, der deltager i sommercampen, er glade for at lære mere om sikkerhed.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi lærer om de her ting. Man kan komme meget slemt til skade, så det er altid godt at lære, hvordan man kan udgå det, siger Signe Bulder fra Aalestrup.

I denne weekend er 24 unge ryttere fra hele landet samlet til ride-camp i Uggerhalne ved Vodskov. Her bliver de undervist i at ride, men som noget nyt lærer de blandt andet også om faldeteknik og balance. Sikkerhed er nemlig noget af det allervigtigste i hestesporten.

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland