Falsk bombealarm i Lønstrup

En tilfældig turist slog klokken 13 i dag alarm, da han opdagede, at der stak ledninger ud fra en granitblok i kystsikringen nær Skallerup Klit Feriecenter.

Heldigvis er der intet der tyder på, at der er ueksploderede sprængstofrester tilbage i de store stenblokke.
Nordjyllands Politi tog ellers ingen chancer, og sendte både en politipatrulje, hjemmeværn og bomberyddere til stranden mellem Skallerup Klit og Harrerenden.

Sidst på eftermiddagen foretog bomberydderne en prøvesprængning, for at se om der var ueksploderede detonatorer og dynamitrester tilbage i stendiget. Et stendige af massive granitblokke, der udgør kystsikringen på stedet.

Politiet fandt flere borehuller i de store sten, hvor der stak ledninger ud af, og det var dem, der var årsag til alarmen. Stranden var afspærret i nogle timer, inden den blev åbnet igen kort før klokken 18.

Det var en 10-årig dreng fra Sjælland, der opdagede de mistænkelige ledninger. Mon ikke han har fået et ferieminde for livet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord