Falsk hjemmepleje i Nibe

Ung mand besøgte to ældre kvinder og politiet advarer

En ung mand bankede ved middagstid torsdag på hos to ældre kvinder i Nibe og udgav sig for at være fra hjemmeplejen.

- Det er han afgjort ikke, fastslår politiet i Løgstør, der advarer ikke mindst de ældre mod at lukke op for folk, man ikke kender.

Det lykkedes manden, der vurderes til at være mellem 20 og 25 år, at komme inden for hos de to ældre kvinder i henholdsvis Nørbæksgade og på Munchs Vej i Nibe.

Han talte med dem - men forsvandt så igen i en rød bil. Han beskrives som "en pæn ung mand" klædt på i en blålig trøje med rødt ved ærmerne i trekvart lange bukser, der formentlig er olivenfarvede.

Eventuelle oplysninger til politiet i Løgstør på tlf. 96661448.


Seneste nyt

fra Nordjylland