Familie i Aalborg udsat for hjemmerøveri

 Familie i Aalborg udsat for hjemmerøveri

Fire maskerede røvere trængte fredag ind hos familie på Børlumvej - røverne er anholdt.

Endnu et hjemmerøveri i Aalborg. Midt på eftermiddagen Langfredag trængte fire maskerede mænd ind hos en familie på Børglumvej i det østlige Aalborg. Hjemmerøveriet mislykkedes totalt og de fire blev anholdt kort efter.

Familien - to voksne og to børn - blev truet med en kniv da røverne trængte ind i huset, men familien nægtede at udlevere penge og i stedet lykkedes det at få alarmeret politiet. Det fik de fire røvere til at tage flugten.

De nåede dog ikke langt. Kort efter blev bilen nemlig observeret i nærheden af politigården i Aalborg, hvor en patrulje fik bilen standset og de fire anholdt og ført til afhøring.


Seneste nyt

fra Nordjylland